Center » Vedtægter

Vedtægter
for den selvejende institution
Herborg Fritids- og Kulturcenter, Herborg.

 

§ 1


Herborg Fritids- og Kulturcenter er en selvejende institution i Herborg.
Institutionens navn er: Herborg Fritids- og Kulturcenter.
Hjemsted: Herborg i Ringkøbing-Skjern Kommune.
 

§ 2


Formålet er at drive Herborg Fritids- og Kulturcenter til nytte for befolkningen i Herborg og omegn.

Den til institutionens formål fornødne kapital tilvejebringes gennem gaver fra private, tilskud fra offentlige myndigheder, private virksomheder, fonde m.v., ved udlejning af lokaler og aktiviteter i øvrigt.
 

§ 3


Institutionen ledes af et repræsentantskab, og til at forestå den daglige ledelse godkender repræsentantskabet et forretningsudvalg på 5 udpegede medlemmer, jf. § 9. 
 

§ 4


Repræsentantskabet består af op til 3 medlemmer af bestyrelserne fra sognets foreninger:
  • Herborg Sogneforening    
  • Herborg Ungdomsforening    
  • Herborg Friskole    
  • Herborg-Videbæk Jagtforening    
  • Herborg Menighedsråd
  • Støtteforeningen for Herborg Friskole
En person kan ikke repræsentere mere end én forening.

Repræsentantskabet kan udvides med nye foreninger efter ansøgning.

Navne på enkelte foreningernes medlemmer af repræsentantskabet skal meddeles Forretningsudvalget senest 7 dage før det årlige ordinære repræsentantskabsmødes afholdelse.
 

§ 5


Repræsentantskabet afholder ordinært møde hvert år inden udgangen af maj måned.

Indkaldelse sker af formanden for forretningsudvalget.

Dagsorden er:
  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning
  3. Regnskab til godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Godkendelse af 5 udpegede medlemmer til forretningsudvalget.
  6. Valg af revisorer
  7. Eventuelt.

§ 6


Indkaldelse til repræsentantskabsmøde sker skriftligt mindst 14 dage før mødets afholdelse til formanden for de i § 4 nævnte bestyrelser.

Forslag der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet skal være formanden for forretningsudvalget i hænde senest 7 dage før mødets afholdelse.
 

§ 7


Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når 3 af repræsentantskabets medlemmer eller evt. flertallet i forretningsudvalget finder anledning hertil.
 

§ 8


Beslutninger i repræsentantskabet træffes ved almindelig stemmeflertal. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt uden hensyn til de mødtes antal.

Vedtægtsændringer kan alene ske, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede og mindst 2/3 af repræsentantskabets fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Ringkøbing-Skjern Kommune skal godkende vedtægtsændringer.

Afhændelse af fast ejendom og opløsning af institutionen kan alene ske, når 2/3 af repræsentantskabets medlemmer stemmer for, eller hvis 2/3 af de fremmødte stemmer for ved 2 på hinanden følgende repræsentantskabsmøder.

Institutionens aktiver skal i tilfælde af opløsning eller likvidation anvendes til idrætslige, kulturelle formål i Herborg sogn efter repræsentantskabets bestemmelse. En eventuel formue kan dog kun anvendes til formål, som kan godkendes af kommunen.

Over det på repræsentantskabsmøderne passerede og vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden.
 

§ 9


Forretningsudvalget består af 5 medlemmer, nemlig formanden, næstformanden, kassereren, sekretæren og 1 medlem.

Forretningsudvalget udpeges af henholdsvis Herborg Ungdomsforening (2 medlemmer), Herborg Sogneforening (1 medlem), Herborg Friskole (1 medlem) og Herborg Friskoles Støtteforening (1 medlem). De udpegede skal godkendes af repræsentantskabet.

Forretningsudvalget konstituerer sig selv umiddelbart efter det ordinære repræsentantskabsmøde.
 

§ 10


Forretningsudvalget har den daglige ledelse af institutionen.
Forretningsudvalget drager omsorg for at udleje og benyttelse af Herborg Fritids- og kulturcenter sker med fornøden hensyntagen til de deri interesserede, der udarbejdes en særskilt forretningsorden herom.
 

§ 11


Forretningsudvalget holder møde når formanden eller 2 af dets medlemmer anser det for påkrævet. Indkaldelse sker af formanden med 5 dages varsel. Dets beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt når mindst 3 medlemmer er til stede. Over det på forretningsudvalgsmøderne passerede og vedtagne føres en protokol.
 

§ 12


Institutionens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet skal forsynes med forretningsudvalget og de valgte revisorers underskrift.
 

§ 13


Institutionen tegnes af forretningsudvalget, incl. køb, salg af fast ejendom, pantsætning og andre juridiske akter.

Køb af fast ejendom, bygningsudvidelser og større aktivitetsudvidelser skal forelægges repræsentantskabet til godkendelse inden arbejdet eller aktiviteten startes, og inden købet finder sted.

Beslutning om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån er kun gyldigt, når beslutningen herom er godkendt af Ringkøbing-Skjern Kommune.
 

§ 14


Midler der ikke er nødvendige for institutionens drift, indsættes i bank eller sparekasse til anvendelse i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i § 2 efter repræsentantskabets bestemmelser f.eks. bygningsudvidelse og lignende.

 
Således vedtaget på ordinært repræsentantskabsmøde den 14. maj 2014.
Herborg Fritids- & Kulturcenter | Skolevej 44, Herborg | 6920 Videbæk