Gymnastik

HUF byder velkommen til alle, som har lyst til at deltage i gymnastik eller nogle af de andre træningstilbud, vi har. Der er hold for alle aldre og på mange forskellige niveauer.

Der vil gennem sæsonen med garanti komme sved på panden, nye udfordringer indenfor leg, rytme- og springgymnastik. Sæsonen afsluttes med gymnastikopvisning i slutningen af marts.

Kom med til

Gymnastik i
Herborg

Et børnehold for børn i børnehavealderen. Abeunger undervises af 1-2 instruktører og en flok hjælpetrænere. Det er holdet hvor vi skal have det sjovt, give den gas og lære at gå til gymnastik.

Hver træning starter med en fællessang, derefter er der forskellige aktiviteter, som fx. redskabsbane, hop på airtrack, hop på trampolin, små øvelser, kolbøtter og meget mere, for at styrke de grundmotoriske færdigheder og kropsbevidsthed. Ind imellem arbejder børnene med massage og afslapning, hvor det sociale sammenhold mellem børnene styrkes.

Træningen varer i 1 time.

Vi opfordrer forældre til at forlade hallen under træningen, men hvis dit barn har behov for at vide hvor mor/far er, kan der selvfølgelig laves en særaftale med den enkelte træner.

Holdet afsluttes med gymnastikopvisning.

Alle kvinder uanset alder og form kan være med. Der er fokus på træning af hele kroppen samt afspænding. Sammen holder vi kroppen smidig og stærk.

Træningen er varieret og kan bestå af: Step, Zumba, Fitness dance, Salsa, Tabata, Pilates, Yoga mm.

Der vil nogle gange blive brugt redskaber som f.eks. stor gymnastikbold, elastik, sjippetov mv.

Træningstid: 1 time

Dette hold er ikke et del af opvisningsprogrammet

Holdet er for alle mænd, uanset alder, som der gerne vil have pulsen op, styrket kroppens muskler, have det sjovt og være en del af et godt fællesskab. Der laves både grundgymnastik, styrkeøvelser og boldspil i flere afskygninger. Efter hver træning er der altid social afslutning i klubhuset.

Træningstid: 1 time

Kom med og giv dit barn og dig selv sved på banen, når der bliver leget med og på forskellige redskaber, hoppet og danset i stor stil. De små får lov at folde sig ud til god musik, i trykke rammer med en mor/far. Vi skal igennem leg udvikle de grundmotoriske færdigheder, og vores kropsbevidsthed, som er med til at skabe bevægelsesglæde.

Vi skal synge, lege, sige skøre remser, danse, tumle på redskabsbaner, slå kolbøtter og meget andet sjovt. 

Træningen startes og sluttes med fællessang.

Der er 1-2 instruktører på holdet samt et par hjælpetrænere.

Det forventes at forældre er behjælpelige med at finde redskaber frem og rydde op i salen efter endt træning.

Træningstid: 45 minutter

Holdet afsluttes med gymnastikopvisning.

HUP er et IKKE-udtaget gymnastikhold, hvor der er plads til alle niveauer – det eneste krav er, at du har lyst og mod på at bevæge dig sammen med andre, samt at du er pige mellem 16-23 år.

Til gengæld lover vi dig udfordringer, gymnastisk udvikling, god musik, smil på læben, obligatoriske kageaftener og ikke mindst en masse sved på panden.

Kom som du er og tag en ven i hånden.

Træningstid:  1,5 time

Holdet afsluttes med gymnastikopvisning og ofte også flere opvisninger i lokalområdet.

Hvis du elsker at komme højt til vejrs, er juniormix lige noget for dig. Vi udnytter de fantastiske spring muligheder der er i Kuben og øver forskellige spring, styrke og teknik. Der øves rytmiske serier til fed musik. 

Holdet er for dig som er 11-15 år og er både for drenge og piger.

Træningen varetages af trænere der har modtager kursus

Træningstid: 1 time.

Holdet afsluttes med gymnastikopvisning.

Elsker dit barn at give den gas til god musik og få sved på panden? Vi skal på Minimix hoppe, danse, løbe, springe, lave rytmiske serier og vigtigst af alt, skal vi have det sjovt, med en masse bevægelse, både uden og med redskaberne fremme.  Minimix øver både spring, rytme gymnastik og gymnastik med forskellige redskaber.

Holdet er for både drenge og piger i alderen 6-10 år.

Træningstid: 1 time.

Holdet afsluttes med gymnastikopvisning

På dette motion-mix hold er der garanti for sved på panden, grin og god musik. Vi vil træne hele kroppen på mange forskellige måder – have fokus på styrketræning, hvor vi bruger egen kropsvægt eller have fokus på pulstræning, hvor vi f.eks. laver intervaltræning, step eller danser. Derudover vil vi også træne balance og motorik.

De forskellige øvelser kan tilpasses den enkeltes niveau ved hjælp af små håndvægte, elastikker osv.

Move-it er fra 18 år og op – det er for både mænd og kvinder og du bestemmer selv dit level/niveau for din træning.

Træningstid: 1 time.

Holdet er ikke en del af opvisningsprogrammet, og perioden for holdet er også anderledes end de øvrige hold, se nærmere perioder under tilmelding. 

Gennem yoga øvelser skaber vi balance i kroppen både fysisk og mental. Få stivheden ud af kroppen, en stærk core samt bedre balance.

Afspænding af nakke/skulder, hofte/lænd – minimere stress og skaber mental balance.

Vi skal bruge alle muskler og arbejder med alle led. Det giver sved på panden, øvelserne tilpasses individuelt, så alle kan være med og alle får noget ud af træninger.

Vi slutter hver træning i savasana.

Yoga undervisningen ledes af en uddannet Yoga instruktør.

Der er måtter til rådighed i Kuben, men man er også velkommen til at medbringe sin egen.

Træningstiden varierer fra hold til hold mellem 1 til 1,5 time.

Træningen er 45 minutter

Hvis du er til boldspil, stafetter, at lege dig til sved på panden, så er dette holdet for dig.

Vi spiller forskellige former for boldspil, lave styrkeøvelser, og holde ‘tredje halvleg’ efter træning.

For kvinder 20 år +

Træningstid: 1 time

Holdet afgør fra år til år, om de ønsker at deltage i gymnastikopvisningen.

Holdet er for dig, der ønsker bevægelse og gode grin. Vi prioriterer at snakke og grine lidt mere end vi egentlig træner, men det er et hold for alle. Nye som gamle, stærke som svage.

Alle (+20 år) har en plads på holdet – man skal blot huske ja-hatten og sit gode humør. Der holdes ‘tredje halvleg’ efter træning

Gymnastik udvalg