Det kunne være fantastisk, hvis der fandtes en videofilm, der viste hverdagslivet i Herborg i bondestenalderen for 4000 f.Kr. og i jernalderen omkring 1100-tallet. Det gør der desværre ikke, og derfor er der mange ubesvarede spørgsmål. Har der eksempelvis ligget en borg i området, som har givet navn til Herborg, ligesom i Nyborg, Viborg og Vordingborg? Og hvor skulle den i så fald have ligget?
Herning Museum foretog udgravninger i Herborg i 1987 og var overbeviste om områdets arkæologiske betydning. Der er ikke fundet nogen borgruin, men der er gjort mange oldtidsfund rundt omkring i sognet.
Der er ingen tvivl om, at Herborg har været beboet siden bondestenalderen, især langs Herborg Bæk, hvor vandstanden dengang var 3–4 meter højere end i dag. Ved udgravningerne i 1987 – i forbindelse med anlæg af en naturgasledning – fjernede Herning Museum muldlaget over et 18 meter bredt søgefelt for at finde spor af tidligere bebyggelser. Sporene viste tydeligt langhuse, hvor både beboelse og stald lå under samme tag.
I anden halvdel af 1800-tallet blev Danmark forbundet via jernbanenet, og i 1875 blev den vestjyske længdebane indviet. Dette delte mange byer op i stationsbyer og kirkebyer. Omkring 1900 voksede ønsket om en jernbanestrækning fra Skjern til Skive. Første del, fra Skjern til Videbæk (15,1 km), blev vedtaget i 1908 og indviet den 15. november 1920. Det var en festdag! Den første uge var rejsen gratis, og derefter kostede en tur-retur til Skjern 80 øre.
Stationens placering betød, at Herborg blev delt, og det var omkring stationen, byen udviklede sig. I stationsbygningen fandtes både venteværelse, billetluge og bolig til stationsforstanderen, og ved siden af lå pakhuset. Længere nede ad Genforeningsvej lå et dobbelthus kaldet “æ ban hus”, hvor banearbejdere boede.
Omkring stationen blomstrede Herborg op med to købmænd, en Brugs, hvoraf den ene også solgte foderstoffer og kunstgødning, samt en række erhverv som tømrer, smed, slagter, hotel, blomsterbutik, manufaktur og sadelmager. Mejeriet blev bygget i 1927 og lukkede i 1968. Herfra blev smør, kul og levende dyr sendt med banen, og der kom kunstgødning, kolonialvarer og petroleum til byen. Der var endda en kongeligt udnævnt vejer og måler. Banen til Skive blev dog aldrig realiseret.
I takt med udviklingen af last- og rutebiler blev persontoget nedlagt den 2. oktober 1955, og godstransporten stoppede 1. juni 1981. Dermed sluttede Herborgs tid som stationsby. Butikkerne forsvandt, men erhvervslivet består og trives.
Mindestenen for den gamle kirke på Sæddingvej fortæller sin egen historie. Pesten ramte Herborg hårdt, og befolkningsgrundlaget svandt så meget ind, at kirken til sidst blev nedlagt. Den lå ca. 100 meter øst for mindestenen, og indtil den nuværende kirke blev opført i 1899, hørte Herborg under Vorgod Sogn.
Om den første skole fortælles det, at der i 1829 blev givet påbud om at bygge en skole i det vestre distrikt – ved enden af Jens Josiasens lade i Herborg. Den skulle være på fire fag og anslås at koste 50 rigsdaler, 1 mark og 9 ¾ skilling. Gården lå, hvor Kurt Graver bor i dag. Tyve år senere blev en ny skole bygget ved Bakkevej, ca. 100 meter efter tunnelen. Den nuværende skole blev opført i 1901 og er siden udvidet flere gange.
Da skolen senere blev truet af lukning, tog lokale kræfter initiativ til opførelsen af Herborg Friskole.
Et vigtigt kapitel i Herborgs nyere erhvervshistorie begyndte i 1984, da Herborg Maskinforretning blev etableret. Siden da har virksomheden spillet en central rolle i byens udvikling og synlighed – både lokalt og i landbrugsbranchen. Med specialisering i salg og service af landbrugsmaskiner har Herborg Maskinforretning skabt arbejdspladser og tiltrukket kunder fra nær og fjern.
Virksomheden har også medvirket til at fastholde Herborgs position som et erhvervsaktivt samfund, selv efter stationsbyens nedgang. Den står som et stærkt eksempel på lokal forankring og moderne erhvervsudvikling i et landsbysamfund.
Selvom Herborgs tid som stationsby er slut, lever byen videre med et stærkt lokalt engagement og et aktivt erhvervsliv. Flere små og mellemstore virksomheder har fundet base i området, og selvom butikkerne og den offentlige transport er væk, er der stadig masser af aktivitet og udvikling.
Herborg Friskole, etableret af engagerede borgere, vidner om fællesskabets styrke og vilje til at bevare byens værdier. Skolen fungerer som både uddannelsessted og samlingspunkt og spiller en vigtig rolle i det lokale liv.
Mange vælger fortsat at bosætte sig i Herborg, tiltrukket af den smukke natur, områdets historie og det stærke fællesskab. Det gamle jernbanespor er delvist bevaret som rekreativ sti, og de tidligere stationsområder bærer stadig præg af byens storhedstid som stationsby.
